Svinebryst i mørk øl
Svinebryst er nemt at få fat i og ofte til en rigtig fornuftig pris. Kødet kan når det tilberedes godt give både saft, kraft, fedme og sprødhed til hverdags og weekendretter. Kombinationen af svinebryst, øl og urter er helt fantastisk og faktisk meget nemt at gå til. Tilbehøret kan evt. tilberedes i ovnen samtidig eller du kan gøre det super simpelt og servere retten med smørstegt rugbrød og friske urter.
Ingredienser
• 1,5 kg svinebryst med svær og ben
• ¼ bundt timian
• 2 æbler skåret i grove tern
• 2 løg skåret i store tern
• ½ hvidløg i hele fed
• 75 cl mørk øl, gerne brown ale
• Groft salt og peber
Tilberedning
1: Køb gerne svinebrystet som et helt stykke og skær selv ud i 4-5 cm. tykke skiver.
2: Rids sværen og gnid med groft salt og peber.
3: Braiseres i ovn i bradepande eller fad med øl og urter over ved 170 grader i 2 ½ time ca.
4: Det er vigtigt at der under hele tilberedningen er væde i bradepanden. Tilføj evt. lidt ekstra væske (vand el bouillon undervejs).
5: Til slut sættes sværen under grill og her er det vigtigt at holde øje med retten hele tiden så sværen bliver sprød, men ikke sort!
6: Server med grove ovnbagte rodfrugter
Tips
Kan også serveres med smørstegt rugbrød og en god øl til.