Blondinen
Belgisk Blond Ale
Blondinen er en øl med inspiration fra den belgiske blond ale. Øllen er lys og fyldig med små noter af banan, koriander og appelsinskal.
Sidstnævnte har vi tilsat, resten er fenoler og estere som kommer fra den belgiske gær.
Foruden appelsinskal har vi også tilsat fynsk boghvede og honning fra skolebigården i Kerteminde. Det giver basen af pilsnermalt, hvedemalt og münchnermalt lidt ekstra kompleksitet.
Slutteligt har vi krydret med tysk humle så man har den lækre base med fra en hvedeøl kombineret med den lidt mere krydret belgiske øltype. En ægte tørstslukker!
Øltypen
Blondinen er en øl af typen Blond, som er en lys belgisk ale. Det er overgæret øl brygget på tysk humle og lyse malttyper. I det her tilfælde er det pilsnermalt, hvedemalt og en smule münchnermalt. Det giver en flot korngul øl som er ret uklar (tåget).
Blondinens aroma gemmer på estere og fenoler, som stammer fra gæringen med belgiske gærtyper og gæring ved en relativt høj temperatur (32 grader).
Stilarten har oprindelse i Belgien og det nordlige Frankrig, men grundet stor popularitet brygges øllet nu mange steder i verden – herunder også Kerteminde.
Den gode malt
Det er helt essentielt for en øl som Blondinen at have en god maltbase.
Derfor har vi valgt en god belgisk Château pilsnermalt som base for det hele. Dertil tilføjet noget hvedemalt, fynsk boghvede og lidt münchnermalt. Til sammen giver malten en lækker smagsprofil med noter af brødskorpe, kiks og korn.
Dét kombineret med den belgiske gær giver en lys ale med en frugtig og krydret kompleksitet samt en lettere tør afslutning.
Fynsk boghvede
Hvede har alle dage været brugt i ølbrygning. Det har et større proteinindhold end andre kornarter, hvilket giver fylde og smag i øllet, men også gør det uklart og et flot, hvidt, stablit skum. Sidstnævnte er især karakteristisk for at hvedeøl i dag er sin egen kategori der på tysk hedder Weissbier, på belgisk Witbier og i Amerika Wheat.
Boghvede er egentlig ikke en kornart. Det er faktisk en urt, hvis frugt til gengæld ligner en del. Boghvede i øl har vi før brugt hos Kerteminde Bryggeri, i Mimrende Fynbo. Det giver en ret unik og nøddeagtig smag i øllet.
Data
Indeholder:
Vand (fra Fyn)
Bygmalt:
Pilsner Malt
Hvede Malt
Fynsk Boghvede
Münchnermalt
Humle:
Tettnanger
Tilsætninger:
Appelsinskal
Honning (fra Kerteminde)
Gær:
BE-256