Events

Events med Kerteminde Bryggeri

En stor del af Kerteminde Bryggeri er fællesskab om godt øl. Vi kan kun stå for sidstnævnte. Resten bidrager vores gode kunder med.
Derfor gør vi også en dyd ud af at tilbyde events på stedet.
Samtidigt er vi fra tid til anden ude på diverse messer og arrangementer.

Herunder kan du læse om vores forskellige events. Både de afholdte og de planlagte.
Vi håber på at se dig! 🙂

Odense Specialølsfestival 🎆

Igen slår Anarkist engang dørene op for vores ølfestival, hvor at de sammen med danske bryggerier vil sende jer afsted på en smagsrejse i øllets verden!
På dagen vil hvert bryggeri have deres egen stand, hvor de har medbragt deres bedste, nyeste og mest populære bryg, som I gæster har mulighed for at smage på i løbet af dagen.
I løbet af dagen vil der også foregå BEER-BATTLES, hvor de forskellige bryggerier konkurrerer med deres øl i forskellige kategorier.

Æblerov 🍎

I “baghaven” gror der fremragende æbler.
Til dette event bliver temaet æbler, æbler og atter æbler.
Der vil blive serveret æblemost, æblecider og en øl med æble brygget til anledningen.
Derudover serveres der selvfølgelig æbleflæsk på rugbrød bagt med mask. Og til dessert: Æblekage!

Strandøl Frigivelse 🏖️

Vi har brygget en særlig øl til indvielsen af det nye Fjord&Bælt center og deres café. Det er en tysk hvedeøl tilsat lidt hyben og havtorn.
Kom og smag den nye øl på fad og få en snak med bryggeren.

4-års fødselsdagsfest 🇩🇰

4 år efter brygning af den første Kertemindeøl, inviterer vi til fest med pølser og har til lejligheden brygget en jubilæumsøl. Vores første øl var Nøddeknækkeren, en stærk og mørk øl tilsat hasselnød. I jubilæumsøllen har bryggeren lavet en sødlig stout på 6% tilsat masser af netop hasselnød.

Kirsebærfestival🍒

Ligesom sidste år, står vi i Kerteminde og deler smagsprøver ud, samt sælger dejlige kolde fadøl.
Til eventet har vi brygget en speciel kirsebærøl.

Bornholm Ølfestival ☀️

Hos Beerhouse Bornholm kan man få meget godt øl. Herunder selvfølgelig lidt fra os.
Én gang om året holder de en kæmpe ølfestival der, og vi er med for første gang i år.

Øl & Pizza🍕

Kom og smag Lukas’ lækre hjemmelavede pizzaer og få en iskold fadøl dertil.

Øllets dag 🍺

Igen i år står vi både i Odense og i Fredericia. Samt i år til Marslevdagen.

Året Juleøl frigives 🎅

Vi frigiver årets juleøl og vores populære adventskalender.
Der vil være smagsprøver på vores nye juleøl; Juletønden og Hyggesprederen på dagen.

Jul på Marinaen ☃️

Julen skydes stemningsfuldt i gang ved Kerteminde Marina, hvor havnemiljøet forvandles til et hyggeligt juleunivers fyldt med lys, musik, juledufte og maritim julestemning.
Første søndag i advent og der er gratis entre. Markedet er fra kl 10 til 17.

Julemarked i Kerteminde 🎄

Et stemningsfuldt julemarked i bymidten. Kom og få en smagsprøve og prøv “varm øl” med flødeskum.
Begge dage fra 10 til 15.
Der er gratis entre.

Program for 2027

Året påskebryg frigives 🐣

Vi frigiver årets påskebryg, som er en ny øltype hvert år.

Baghaven åbner 🍻

Vi åbner for baghaven med fadøl og pølser, samt masser af god musik på Jamo-højttalerne.

5-års fødselsdagsfest 🇩🇰

5 år efter brygning af den første Kertemindeøl, inviterer vi til fest med pølser og har til lejligheden brygget en jubilæumsøl.
Derudover frigives årets versioner af Nøddeknækkeren.

Kirsebærfestival🍒

Ligesom sidste år, står vi i Kerteminde og deler smagsprøver ud, samt sælger dejlige kolde fadøl.
Til eventet har vi brygget en speciel kirsebærøl.

Øllets dag 🍺

Igen står vi både i Odense og i Fredericia.