Forhandlere

Forhandlere

Er du interesseret i at forhandle øl fra Kerteminde Bryggeri, så kontakt os endelig.

Se listen herunder eller klik på en by herunder, for at hoppe direkte til din lokale forhandler i:
Kerteminde | Langeskov | Nyborg | OdenseRingeMiddelfartRoskilde | BornholmWebshop

◇─◇─ Kerteminde ─◇─◇

Hecter butik i Kerteminde, forhandler af Kerteminde Bryggeri øl.

Hecter

Hecter er en hyggelig butik med masser af spændene varer. Herunder en hel del lækkerier såsom god te, chokolade, lakrids m.m.
Og så har de et fint lille udvalg af vores øl.

Den Gamle Købmandsgård

Også kendt som Kerteminde Vinhandel, er kendte for deres store udvalg af vin og spiritus. Derudover laver de en del flotte gavekurve. – Samt har lokal øl fra os.

Boris Fisk

Ved Jollehavnen i Kertemindes sydlige side ligger Boris´ Fiskerestaurant.
Her kan du nyde lækkre fiskeretter og den gode udsigt fra havnen.
Hos Boris Fisk kan du også nyde en af vores gode øl – For eksempel til en lækker omgang fish n’ chips.

Hotel Kerteminde Strand, Kerteminde Bryggeri forhandler med udsigt over vandet og både.

Hotel Kerteminde Strand

I den bygning, som tidligere rummede “Marinaen” ligger i dag et hotel, med en at de flotteste udsigter, som at man næsten kan forestille sig.
Bogstaveligt talt et stenkast fra vandet.
I hotellets lille café kan man købe øl fra os. Både til at nyde sammen med udsigten, eller som “to go”.

Fjord&Bælt

Fjord&Belt er en fast del af Kerteminde, som alle lokale kender. På dette forsknings- og oplevelsescenter kan du lære en hel masse om livet under havoverfladen. Lær marsvinene og sælerne at kende, og lyt til biologernes spændende fortællinger.
De har en lille fin butik ved indgangen, hvor man kan købe øl fra os.

◇─◇─ Langeskov ─◇─◇

forhandler Liwira

Liwira

I Langeskov ligger denne hyggelige butik med brugskunst og delikatesser. I butikken finden man bl.a. chokolade fra Summerbird, lakrids fra Bagsværd og så selvfølgelig øl fra Kerteminde Bryggeri.

Urup dam forhandler

Urup Dam Gårdbutik

Urup Dam er ægte familie-iværksætteri med opdræt af køer, med dyrevelfærd i højsædet. Racen er Murray Grey, som læner sig op ad Kobe-kød kvalitetsmæssigt.
De har en fin lille gårdbutik, hvorfra man kan købe det lækre og møre kød, samt købe lidt vin og nu også øl fra os.
Som deres slogan siger: Det er sejt at være mør!

◇─◇─ Nyborg ─◇─◇

osteboden nyborg

Osteboden Fru Hansen

I Nyborgs Kongensgade ligger Osteboden Fru Hansen. En butik som ikke kun sælger ost, men også har et stort udvalg af delikatesser som chokolade, kaffe, vine og ikke mindst øl.

Bar Ophav

Hos Ophav kan man få meget godt til ganen. Både lækre retter, men også god vin og ikke mindst øl. Foruden øl fra os, fås andet lokalt øl og vin, som de selv importerer.

◇─◇─ Odense ─◇─◇

forhandler rosengårdscentret

Vinspecialisten Rosengårdscentret

I Rosengårdscentret ligger denne fine butik, hvor man foruden rigtigt god vin også finder diverse lækkerier indenfor f.eks. chokolade, lakrids og så selvfølgelig øl fra os.

Vinspecialisten Bellinge

I den hyggelige forstad til Odense, Bellinge ligger der en vinbutik lidt udover det sædvanlige. Foruden et stort udvalg af vin er spiritus er der også et udemærket udvalg af øl, herunder fra os.
Der er altid god service i butikken, og der afholdes en enormt hyggelig fredagsbar hver uge.

carlsens kvarter forhandler odense

Carlsens Kvarter

Et af landets mest ikoniske værtshuse, som siden 1972 har skænket øl til tørstige folk i Odense. Carlsens er kendt for sit brede sortiment af øl, herunder belgisk øl. De har også øl fra Kerteminde Bryggeri, men sortimentet varierer. Lige nu kan du f.eks. finde vores populære hazy IPA Alkymisten derinde. Eller vores brown ale, Kratluskeren.

Bygningen, der i dag huser den charmerende bar, stammer helt tilbage fra 1898 og fungerede oprindeligt som Albani Apotek. I 1972 lavede Henning Carlsen stedet til værtshuset Carlsens Kvarter. I 1991 overtog Benny Weble, og han fortsatte traditionen med at gøre Carlsens Kvarter til et sted præget af hygge og fremragende service og stort udvalg af især belgisk øl.
Stedet er legendarisk og er blandt andet her hvor Danske Ølentusiaster oprindeligt blev stiftet.
Det er derfor en kæmpe blåstempling af vores øl hos Kerteminde Bryggeri, at så ikonisk sted ønsker at forhandle noget af vores øl!

forhandlere dexter

Musikhuset Dexter

På Musikhuset Dexter bydes der ikke kun på god musik og massevis af events. Der serveres også meg godt øl fra deres 2x 20 fadølshaner.
Spillestedet har et mindre udvalg af vores dåser, samt fra tid til anden – en af vores øl som “ugens øl” på fad.

forhandlere_delaneys

Delaney's

På Tolderlundsvej, nær Skibhusvej ligger denne fine lille ølbar. Tidligere lå her et andet lettere ikonisk værtshus kaldet Vikingen.
I dag har det hele fået en makeover og frem er udklækket en lille fin bar, med intim og hyggelig atmosfære samt god betjening og et pænt øludvalg.

Delaney’s har været åben siden 2023. De har et skiftende men bredt sortiment af øl fra os.
Faktisk har Delaney’s et stort udvalg af vores varianter på dåse – og fra tid til anden også på fad.

hulen forhandler

Hulen

På øverste etage af P-huset på Slotsgade ligger denne lille perle af en unik bar. Konceptet er, at der et plads til alle, kreative udfoldelser og så er der selvfølgelig godt øl.

Hulen er et super hyggeligt sted, hvor man kan få Hancock øl på fad, Vestfyens Pilsner til en 20’er. – Og så lidt øl fra os. Bl.a. Alkymisten.

Kick Off Sportspub

En legendarisk sportspub i Overgade, med et flot udvalg af øl generelt. Især britiske lækkerier.
Derudover øl fra Kerteminde Bryggeri.

Café Kunstnær

KUNSTNÆR er opstået ud fra et ønske fra stifteren, Louise: om at skabe et sted, der kombinerer det, hun brænder allermest for: kunst og nærvær.
Hos Kunstnær finder du foruden hendes eget galleri og plakatshop; et sted, hvor du kan udforske forskellige kreative aktiviteter.
Alt sammen imens at du kan nyde en god øl fra Kerteminde Bryggeri.

◇─◇─ Ringe ─◇─◇

forhandler gluds cafe

Gluds Café

I Ringe, tæt på stationen, finder man denne hyggelige café/bar. Der er et godt udvalg af kaffe, lækkerier som snacks og faktisk et rigtigt, rigtigt fint udvalg af øl. Foruden specielle øl fra nær og fjern, finder man også et bredt sortiment af vores øl.

◇─◇─ Middelfart ─◇─◇

kvickly middelfart forhandler

Kvickly Middelfart

I Middelfart ligger der en Kvickly, som ikke er som enhver anden Kvickly. Det er nemlig en af landets største udvalg af øl. Stort set alt hvad hjertet kan begære, kan man finde her – og dermed selvfølgelig også øl fra os.

◇─◇─ Roskilde ─◇─◇

Holte Vinlager, Roskilde

En flot vinbutik, der også har en ret imponerende ølafdeling. Især indenfor det fadlagrede. De har over 500 øl på lager.

◇─◇─ Bornholm ─◇─◇

Beerhouse Bornholm

En lille ølbutik med et stort udvalg af spændene øl.

◇─◇─ Webshop ─◇─◇

humleshoppen forhandler kerteminde bryggeri

Humleshoppen.dk

Mangler du øl, så kontakt os gerne på mail: kontakt@kertemindebryggeri.dk så vender vi tilbage med priser.

Vi er ved at lave vores egen nye webshop.