Karate Juice i glas

Karate Juice

India Pale Lager

Karate Juice er et af vores bud på en letdrikkelig humlet øl for både øl-nørder, IPA-drikkere, pilsner-elskere, begyndere og alle dem midt imellem.

I denne version har vi stort set samme malt profil som vores populære Discokollaps. Men den er gæret som en lagerøl og bitterheden er skruet lidt ned, for at få en mere afbalanceret øl. Selvfølgelig er denne også tørhumlet så det basker; med Mosaic og Citra humle.

Især tørhumlingen giver en let aroma af citrus, mandariner, tropisk frugt og nåletræ. En læskende lys kornfarvet øl med smag af de amerikanske humler, efterfulgt af en moderat bitterhed, hvilket er kende-tegnet for denne øltype.

Lys → Mørk
EBC: 20
Let → Kraftig
Alk. 5,0%
Mild → Bitter
IBU: 25
Sød → Tør
lys lækker øl

Øltypen

Humlebaskeren er en af vores sæsonøl, der brygges til at være en af sommerens tørstslukkere. Derfor er der tilsat gavmilde mængder af humle, for at give den en friskhed og samtidigt holde bitterheden lidt i skak, så den ikke bliver for dominerende.
Der er brugt humletyperne Mosaic, Citra og Perle under kogningen.

god øl tager tid

God øl tager tid

En god lagerøl tager tid. Og man kan ikke skynde på det. Det tager den tid det tager.
Når vi brygger Karate Juice gærer øllet i cirka 2 uger. Herefter sænker vi temperaturen med én grad om dagen indtil at vi rammer 2 grader. Der for den lov at stå – rense sig selv og klare op – i 6 uger. Så tørhumles øllet og co2 tilsættes, så kulsyren er sprød og læskende.
Dermed tager det fra brygdag til færdigt øl 9-10 uger.

humle til øl

Tørhumlet pilsner

For at tviste øllen lidt, og gøre det til en lidt mere moderne pilsner, har vi valgt at bruge de amerikanske humlesorter Mosaic og Citra.
Vi tørhumler øllet, hvilket vil sige at vi tilsætter humle (igen) efter gæringen er færdig. Det giver en meget aromatisk fornemmelse til øllet, som gør at den dufter ekstra kraftigt af citrusfrugter, samt smagen forstærkes – men uden at den typiske bitterhed kommer med.
Så her har vi en klassisk pilsner, hvor der er skruet godt og grundigt op for humlesiden.

Data

Indeholder:
Vand (fra Fyn)

Bygmalt:
Pilsner Malt
Carapils Malt

Humle:
Mosaic
Citra

Tilsætninger:
Ingen

Gær:
M84