stout rugbrød

Stout Rugbrød

De fleste danskere elsker rugbrød og spiser det dagligt i madpakker og til weekendens frokostbord. Det hjemmebagte rugbrød med de gode ingredienser vinder heldigvis ofte frem for supermarkedernes masseproducerede industriprodukter. Udlandet er også ved at få øjnene op for danskernes mørke og smagfulde yndlingsbrød.

stout brød opskrift

Ingredienser

Surdej – 1. dag:
• 1 ½ dl. kærnemælk
• 100 g. rugmel
• 1 tsk. salt
• 10 g. smuldret gær

2. dag:
• 4 dl. vand
• 4 dl. stout (eller porter)
• 150 g. rugmel
• 300 g. hvedemel
• 300 g. fuldkorns rugmel
• 2 dl. revet æble
• 2 tsk. salt
• 1 spsk brun farin

3. dag:
• 400 g. rugmel
• 2 dl. porter
• 2 tsk. salt

brød med øl opskrift

Tilberedning

1: Første dag blandes kærnemælk, rugmel, salt og smuldret gær sammen. Surdejen skal stå ved stuetemperatur i 24 timer

2: Anden dag blandes vand, porter, rugmel, hvedemel, fuldkorns rugmel, revet æble, salt og brun farin sammen og surdejen fra dag 1 tilsættes. Æltes i ca. 10 minutter og stilles til hævning ved 5-10 grader i ca. 24 timer.

3: Tredje dag røres rugmel, porter og salt sammen og dejen fra døgnet før tilsættes og der æltes godt.

4: Tag 150 g. fra dejen og kom det i en lukket beholder og opbevar som surdej i køleskabet. Den vil nu kunne holde sig i 14 dage og indgå som Step 1/dag 1 i nye rugbrøds produktioner.

5: Resten af dejen kommes i en smurt rugbrødsform. Glat toppen og lad dejen hæve ca. 3 timer ved stuetemperatur.

6: Tænd ovnen på 170 grader.

7: Bag rugbrødet 1 time og 20 minutter. Brødet tages ud af ovnen og vendes ud på en rist til afkøling. Det skal lyde hult, når man banker på brødet.

Tips

I denne opskrift på rugbrød med øl harer der ikke nogle kerner i. Men du kan selvfølgelig sagtens tilføje kerner. Brødet er perfekt til alle former for pålæg præcis som du kender det fra andre typer brød. Det kan også holde sig i dagevis uden problem.
Og ellers kan det naturligvis også fryses ned.