Alkymisten ipa øl

Alkymisten

Hazy India Pale Ale

IPA er en stilart indenfor øl som stadigt deler vandene lidt. Mange kan ikke lide bitterheden som IPA er kendetegnet ved.


I denne lidt mere “moderne” version, har vi derfor forsøgt at lave en øl som har en ren og lækker maltsmag, men hvor humlen stadigvæk har hovedrollen i øllet.

Der er en moderart bitterhed og ikke mindst noter af tropiske frugter, mango, citrus og en snert af ananas.

Det er en svær øl at balancere. Det kræver faktisk næsten at man er… Alkymist.

Lys → Mørk
EBC: 12
Let → Kraftig
Alk. 6,9%
Mild → Bitter
IBU: 27
Sød → Tør
Lys øl

Øltypen

Alkymisten er øl af typen India Pale Ale, der traditionelt set blev brygget af englænderne til at klare den lange sejllads til Indien.
Siden er der løbet meget øl igennem hanerne, og i dag indeholder kategorien “IPA” mange under stilarter, som spænder fra de mere bitre west coast typer, til de som denne lidt mere juicy, hvor bitterheden er moderart, men humlemægden ikke er!
Alkymisten er dermed også en anelse mindre bitter end f.eks. vores  Disco Kollaps.
Læs også vores opskrift på lammeskank med denne øl →

humle til øl. humlekknopper

Humlen ved det hele

Størstedelen af humlen i Alkymisten er såkaldt aromahumle. Det vil sige, at humle er tilsat ret sent i processen. Det gør, at Alkymisten er en øl, som ikke er særligt bitter. Til gengæld er den meget frugtig og tropisk.
I Alkymisten har vi brugt nogle meget tropiske humlesorter; Citra, Idaho 7 og El Dorado. Øllet er desuden tørhumlet, hvilket virkeligt fremhæver humlerne og deres notet af citrus, appelsin, mango, fersken og grapefrugt.

malt til øl

En god base

Selvom at humlen har hovedrollen i denne øl, så er basen af malt super vigtigt for at Alkymisten fremstår som den velafbalancerede IPA, som den er.
Basen består af klassisk pale ale malt, men for lige at give øllet en anelse mere dybde, har vi tilsat lidt karamelmalt og lidt hvede malt. Karamellen giver noter af toffee, karamel og en snert af nødder. Dette passer perfekt til pale ale og hvedemalten som bidrager med noter af brødskorpe, korn en en smule kiks.

Data

Indeholder:
Vand (fra Fyn)

Bygmalt:
Pale Ale Malt
Carapils Malt
Hvede Malt
Havre

Humle:
Citra
Idaho 7
El Dorado

Tilsætninger:
Ingen

Gær:
M44