Dyrelægens Natmad
Imp. Pastry Stout m. kokos og vanilje
Dyrelægens Natmad er ikke bare et stykke smørrebrød opkaldt efter en dyrlæge, som hver aften fik fedtemadder på en restaurant i København. – Det er historien om en higen efter det perfekte fra flere verdener.
Sort, elegant og yderst raffineret. Farven stammer fra de 5 udvalgte malttyper, der også tilføjer ristede noter. Kombineret med karamel-malt og laktose danner malten rammen om den gode mundfylde. Øllet er tilsat kokos og vanilje. Valget af netop disse ingredienser gør, at vi her har at gøre med en super spændende pastry stout der er fint balanceret.
Øltypen
Imperial Stout blev oprindeligt brygget af englænderne under napoleonskrigene for at imponerende den russiske Zar.
I dag er stilarten meget udbredt med flere typer af “underkatergorier” såsom russian imperial stout, dry stout, sweet stout, og den helt søde og ofte laktosefyldte pastry stout. Sidstnævnte er hvad Dyrelægens Natmad er. En Imperial pastry stout med kokos og vanilje.
Masser af vanilje!
Der benyttes god bourbonvanilje til Dyrelægens Natmad. Bourbonvanilje har den kraftigste vaniljesmag. Den har fået sit navn efter de tidligere Bourbonøer, der nu hedder Reunion og Comoros. Vaniljen dyrkes flere stede i verden. Den vi har valgt at bruge er fra Madagaskar. Stængerne er fine, lange og tynde. Smag og duft er sød, eksotisk og dyb med kraftige vanillin-overtoner.
Brug af vanilje i øl er relativt omdiskuteret, men vi mener at det i nogle ølstilarter (især de helt mørke), kan være en rigtig god måde at give øllet lidt sødme, som er anderledes end den man kan få fra malt.
Pastry stout
Det er bestemt ikke ualmindeligt at andvende sukker i øl, af næsten alle stilarter.
Laktose derimod ses kun, hvis man ønsker mere fylde i øllet og en stor mængde sødme. Laktose, eller mælkesukker som det også kaldes, er nemlig en af de få sukkertyper, som ikke er forgærbar af ølgær.
Derfor bliver laktosen ikke omdannet til alkohol, og bibevarer derfor sødmen. Laktose er desuden relativt smagsneutral, hvorfor den ikke “skubber til” smagsprofilen på resten af øllen.
Data
Indeholder:
Vand (fra Fyn)
Bygmalt:
Pilsner Malt
Chocolate Malt
Karamel Malt
Hvede Malt
Munich Malt
Humle:
Cascade
Tilsætninger:
Kokosflager
Laktose
Vanilje
Gær:
M42