Juleappelsiner
Denne opskrift på juleappelsiner er måske mere en snack end en egentlig ret. Men det bliver det ikke mindre lækkert af. Server juleappelsiner med en af vores juleøl med lidt appelsinnoter i som f.eks. Gul Sne. Det er en himmerigsmundfuld.
Ingredienser
• 4 store appelsiner (jo saftigere jo bedre)
• 225g sukker
• Saft fra en halv citron
• En halv deciliter Grand Marnier (Cognac eller barley wine kan også bruges).
• 5 blade husblas
• 1,5 deciliter piskefløde
Tilberedning
1: Halvér appelsinerne og pres derefter saften ud af dem. Skrab resten af appelsinkødet ud af skallerne, så de er helt rene indeni. Skallerne skal bruges til servering senere.
2: Varm appelsinsaften og sukkeret i en gryde indtil at sukkeret er smeltet.
3: Tilsæt citronsaft og spiritusen og afkøl appelsinblandingen i køleskabet indtil den begynder at stivne.
4: Fyld derefter massen i appelsinskallerne og sæt dem i køleskabet igen. Afvent til massen er stivnet helt.
5: Pynt med en klat flødeskum og eventuelt hakkede mandler på toppen.
Tips
Juleappelsiner kan sagtens stå et par dage i køleskabet.