Mimrende Fynbo
Pale Ale m. boghvede og honning
Mimrende Fynbo er en let, lys og læskende pale ale tilsat frisk boghvede og lækker honning.
Man siger at fynboerne mimrer, når de går forbi en boghvedemark. Så hvad ville gøre en øl mere fynsk end at tilsætte noget ægte fynsk boghve’?
Foruden boghveden er der også tilsat lækker fynsk honning fra Tåsinge, som ligger på Sy’fyn.
Brygget af letristede malte, som giver en god maltfylde. Humlearomaerne er let citrusagtige, og stammer fra populære amerikanske humletyper. En yderst velafbalanceret øl som kan nydes af de fleste. – Helt uden bismag.
Øltypen
Pale ale er en af de oprindelige, klassiske engelske øltyper. Den ses lidt som en “lillebror” til India Pale Ale (IPA), og samtidigt som en “storebror” til Engelsk Bitter. Typisk er pale ales relativt humlet, men ikke nær så meget som India IPA. Dette er også gældende for vores Mimrende Fynbo. Men den har også en balance og en god maltsødme. Foruden den bløde boghvede og runde afslutning af honning, naturligvis.
Humlen ved det hele
Mimrende Fynbo er en pale ale, som er lidt mere amerikansk inspireret (i hvert fald på humleprofilen), end de klassiske engelske.
I vores version har vi tilsat de to amerikanske humler Cascade og Amarillo.
Cascade-humlen er primært anvendt som bitterhumle. Den har en velduftende blomstret aroma med klar krydret citruskarakter der bevæger sig lidt over i grapefrugtområdet.
Amarillo-humlen har vi anvendt som aromahumle, og den levere en frisk citrus agtig smag, men med noter af appelsinagtig og en snert af ananas.
Fynsk Honning
For at give Mimrende Fynbo et lille tvist (foruden boghveden), bruger vi fynsk honning i brygget. Det koger med i kedlen i de sidste 10 minutter. Selvom honning indeholder meget sukker – og dermed en stor del af det bliver omdannet til alkohol. Så efterlader det stadig en meget unik og umiskendelig eftersmag i en lys ale som denne.
Honningens farve stammer mest fra de blomster, som nektaren stammer fra. Den honning som vi anvender er hvidgul. Smagen er på samme måde afhængig af, hvilke blomster, bierne har besøgt. Den honning, som vi her har brugt er meget mild og rund i smagen.
Data
Indeholder:
Vand (fra Fyn)
Bygmalt:
Pale Ale Malt
Pilsner Malt
Münich Malt
Crystal Malt
Humle:
Cascade
Amarillo
Tilsætninger:
Boghvede
Honning (fra Tåsinge)
Gær:
Saf-Ale US-05
Mimrende Fynbo er god til:
Smørrebrød
Mimrende Fynbo er helt perfekt til håndmadder og smørrebrød. Det var faktisk dét som den oprindeligt blev udviklet til.
Burgere
Gode burger - om de er hjemmelavet eller om det er fastfood. Begge dele går Mimrende Fynbo god til.
Fisk
Især lys fisk. Herunder fiskefilet og laks. Prøv Mimrende Fynbo sammen med et stjerneskud!