stjernekiggeren Øl Produktbillede

Stjernekiggeren

Stout m. Stjerneanis og lakridsrod

Stjernekiggeren er en meget rund og ikke mindst fyldig stout med en god og behagelig eftersmag af lakrids.
Navnet kommer af, at der er anvendt stjerneanis som giver en unik “kongen af danmark” smag. Sammen med lakridsroden, som er brugt i denne øl, der er sort som nattehimlen, opnås en lækker og lettere kompleks smag.
Med sin runde krop og en forholdsvis lav bitterhed, falder stjernekiggeren i god jord hos de fleste – selv folk der normalt ikke er til sorte øl.

Lys → Mørk
EBC: 110
Let → Kraftig
Alk. 7,2%
Mild → Bitter
IBU: 30
Sød → Tør
Mørk øl fra kerteminde

Øltypen

Stjernkiggeren er en stout, hvilket er en øltype, som oprindeligt stammer fra England. Øllen er kulsort, og har en meget blød og behagelig mundfylde.
Stjernekiggeren er som andre stouts brygget med pale ale malt, mørk ristet malt og korn. Humlen er mest tilsat for bitterhed, og det “renser op”, efter lakridssmagen.

lakridsrod til øl

Den er lidt lakrids..

Lakris er ikke bare lakrids, og  det har Johan Bülow også vist os. Når man vil tilsætte lakrids i øl, er det derfor heller ikke bare lige. Hvilken lakrids man anvender – om den er bitter, sød, stærk, mild, flydende eller som her i rodform. Så spiller det ind på smagen. Derudover spiller der også ind hvordan man tilsætter lakrids. Ikke kun mængden, men hvornår – koges det med fra start, først til sidst. Kommes det først i efter endt gæring. Det hele spiller ind på smagen.
I Stjernekiggeren bruger vi hollandsk lakridsrod og stjerneanis i en 60-40 fordeling. Det koger med de sidste 15 minutter af brygningen.

stjerneanis

Stjerner til Stjernekiggeren

Som nævnt ovenfor er lakrids ikke bare lakrids – og for at give vores et lille tvist, har vi også tilsat stjerneanis. Noget som af mange opfattes som et julekrydderi. Men det giver et godt “knæk” til Stjernekiggeren i form af den her “kongen af Danmark” bolche fornemmelse.
Nogle vil også opleve et hint af sambuca i smagen.

Data

Indeholder:
Vand (fra Fyn)

Bygmalt:
Pale Ale malt
Chokolade Malt
Dark Malt
Black Malt
Dark Crystal Malt

Humle:
Cascade

Tilsætninger:
Lakridsrod
Stjerneanis
Dextrose
Muscovadosukker

Gær:
Saf-Ale US-04

Stjernekiggeren er god til:

is ikon

Isdesserter

Is og lakrids er bare godt sammen. Så derfor er Stjernekiggeren ideel til isdesserter og islagkage.

kage ikon

Chokoladekage

Chokoladekage, brownies og andre former for chokoladedesserter er Stjernekiggeren også god til.

flamme ikon

En aften foran pejsen

Stjernekiggeren er så smagfuld og kompleks at den også sagtens kan gå i stedet for dessert. Det er en perfekt nippeøl.